Forplejning

Forplejning

Forplejning ved DCR26

I forbindelse med DASU Classic løb er det traditionen, at løbsarrangørerne sørger for deltagernes forplejning, dvs. morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe og middag.

Det er selvfølgelig også tilfældet i forbindelse med DRC Classic Regularity 2026 lørdag den 12. september 2026, hvor morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe indgår i startgebyret på kr. 800,00 pr. hold, men hvor rallymiddagen skal tilkøbes (se nedenfor).

Morgenmad

Mellem kl. 08:00 og 10:30 vil der i Sæby Forsamlingshus store sal, for deltagere være en let morgenmadsbuffet, der baserer sig på høflig selvbetjening. Morgenmadsbuffeten vil bl.a. bestå af:

  • Kaffe og te
  • 2-3 slags brød
  • Smør
  • 1-2 slags kødpålæg
  • 2 slags ost
  • 2 slags marmelade

Frokost

I deltagernes frokostpause ca. kl. 12:30 til 14:00 vil der i Sæby Forsamlingshus store sal være udlevering af 1 stk. frokost sandwich og en ½ L kildevand pr. deltager.

Eftermiddagskaffe

Ved pausen mellem 3. og 4. etape på rastepladsen ved Bromølle Kro, vil der blive udleveret/serveret kaffe og kage.

Rallymiddag

DRC Classic Regularity 2026 afsluttes lørdag den 12. september kl. ca. 18:00-20:00 med en lækker rallymiddag og den traditionelle præmieoverrækkelse. Det vil foregå i Sæby Forsamlingshus, hvor der vil være dækket op til knap 100 personer.

Prisen for rallymiddagen er kr. 195 pr. person, som deltagerne bestiller og betaler ifm. anmeldelsen til rallyet. Drikkevarer (vin, øl, sodavand, kildevand) vil blive solgt af DRC til rimelige priser i baren i Sæby Forsamlingshus.

I Sæby Forsamlings storesal opstilles buffet, så det bliver nemt og hurtigt at få adgang til maden.

Rallymiddagen (ad libitum) leveres af Pattegris.dk, og vil bl.a. indeholde følgende:

  • Helstegt pattegris
  • Stegte kartofler
  • Kold kartoffelsalat
  • 2-3 slags salater (f.eks. grønsalat, tomatsalat, pastasalat)
  • Salatdressing
  • Brød

Rallymiddagen består af helstegt pattegris med tilbehør leveret af Pattegris.dk

Storesal i Sæby Forsamlingshus, hvor DCR26’s morgenmad, frokost og rallymiddag indtages