Beboer information
Beboer information

Beboer information
I forbindelse med afviklingen af DRC Classic Regularity 2026 har løbsarrangøren (Dansk Rally Club) uddelt en række skriftlige beboer informationer til lodsejere i nærheden af rallycentrum Sæby Forsamlingshus i selve Sæby, og til udvalgte lodsejere langs løbsruten, hvor den offentlige vej kommer tæt på private bygninger.
Beboer information til lodsejere på Sæbyvej og Ellebakken i Sæby
Dansk Rally Club (DRC) der er en 72-årig klub under Dansk Automobil Sports Union (DASU) der igen er et forbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF), afvikler lørdag den 12. september 2026 et såkaldt regularity rally for klassiske biler (min. 30 år gamle). Løbet er godkendt af politiet.
DRC Classic Regularity 2026 tæller som 5. afdeling af DASU Classic (Danmarksmesterskabet i
Regularity rally), samt som 3. afdeling af Nordic Championship Regularity (Nordisk mesterskab).
Regularity rally er et automobilsportsløb for klassiske biler (min. 30 år gamle). Det er ikke et hastighedsrally (racerløb), men et løb der drejer sig om vejfinding i terræn, hovedsagelig på mindre offentlige snoede og kuperede veje, samt med et krav om præcision ift. at overholde en angiven gennemsnitshastighed på max. 50 km/t. Denne gennemsnitshastighed kontrolleres ude på ruten af hemmelige elektroniske tidskontroller (trackere). Hver afvigelse på plus/minus 1 sekund deltagere passerer de hemmelige tidskontroller med, udløser et strafpoint.
DRC Classic Regularity 2026 køres i området ved Tissø i Nordvestsjælland med Sæby som rallycentrum, og hovedkvarter i Sæby Forsamlingshus, Sæbyvej 36, 4270 Høng. Løbet er på 210 km opdelt i 4 etaper. Etape 1 og 2 om formiddagen og etape 3 og 4 om eftermiddagen. Der forventes ca. 35 hold til start fra Danmark, Norge og Sverige.
Følende fakta om løbet i relation til Sæby, lørdag den 12. september 2026:
- Kl. 08:00-10:30 gennemføres påsætning af startnumre og teknisk kontrol af de klassiske biler på P-pladsen ved Sæbyvej 39
- Bilerne har P-plads på Sæby Sognegård ca. kl. 08:00-10:30, kl. 13:00-14:30 og kl. 17:30-20:00
- På pladsen foran Sæby Forsamlingshus ud mod Sæbyvej vil der på dagen været udstillet 3-4 historiske rallybiler
- Start fra rampe ved Sæby Forsamlingshus kl. 10:00-10:45 og restart ca. kl. 13:30-14:15
- Deltagerne ankommer til frokostpause ca. kl. 13:00-14:00 og til mål ca. kl. 16:30-17:30 på Sæbyvej 42A (Sæby Sognegård)
- Deltagerne samles til middag og præmieoverrækkelse i Sæby Forsamlingshus mellem kl. 18:00 og 20:00
Ekstra trafik omkring Sæbyvej og Elebakken
Dansk Rally Club håber på beboernes forståelse for den ekstra trafik, der vil være på Sæbyvej og Ellebakken omkring Sæby Forsamlingshus i perioder i løbet af lørdag den 12. september 2026.
Ved start kl. 10:00-10:45 og ved restart ca. kl. 13:30-14:15 vil deltagerne komme kørende ad Sæbyvej fra Sognegården og køre ind af Ellebakken (ca. 30 meter) og derefter dreje ind på P-pladsen ved Sæby Forsamlingshus hvor startrampen vil være opstillet. Deltagerne starter ud på Sæbyvej og kører derfra ud på løbsruten.
Hvis der evt. er nogle spørgsmål er I velkommen til at kontakte løbsleder Erik Andersen på tlf. +45 2176 0661 eller mail: ea@ea-ing.dk.
Håber alle får en god og interessant dag i Sæby med klassiske biler.
Læs evt. mere om DRC og løbet på www.danskrallyclub.dk

Beboerinformation til lodsejere langs løbsruten
Kære beboer
Lørdag den 12. september 2026 afholder Dansk Rally Club DRC Classic Regularity 2026 på vejene omkring Tissø og løbet passerer blandt6 forbi Jeres bolig eller vej.
Løbs er godtkendt af Politiet og Dansk Automobil Sports Union.
DRC Classic Regularity 2026 et præcisionsløb for klassiske biler fra før 1991.
Deltagerne skal overholde færdselsloven (herunder naturligvis generelle og lokal fartbegrænsninger) og samtig må de ikke overskride en gennemsnitsfart på max. 50 km/t.
Løbet afvikles sammen med normal trafik, som deltagerne skal tage hensyn til. Deltagerne kører med ca. 1 minuts mellemrum. Der forventes 30-35 deltagere.
Som sagt det sker lørdag den 12. september 2026 cirka kl. 10:00 til 17:00.
Løbsleder Erik Andersen kan i tilfælde af spørgsmål eller problemer kontaktes på tlf. +45 2176 0661 eller mail ea@ea-ing.dk
Læs evt. mere på: www.dasuclassic.dk eller www.danskrallyclub.dk
Dansk Rally Club håber I vil nyde de smukke klassiske biler, når de passerer forbi på Jeres vej.
